Møhring Ellipse

Premanent hårreduktion
Hudforyngelse
Karsprængninger på ben og i ansigtet

Professionel behandling

Behandlingerne udføres af kosmetisk  sygeplejerske og certificeret laser behandler Natascha Rasmussen.

Möhring Ellipse A/S har, jf. Sundhedsstyrelsens regler om kosmetisk behandling, tilknyttet speciallæge i Dermaltologi Flemming Andersen, som ansvarlig læge for de behandlinger, der udføres og er således registreret i Sundhedsstyrelsen.

Permanent hårreduktion

  Uønsket hår er tidskrævende og kan være meget hæmmende, især hvis de sidder i ansigtet. Ellipse anvendes til permanent hårfjerning af mørke hår. Da metoden afhænger af melaninet (farvestoffet) i håret, kan lyse, røde og grå hår ikke fjernes med denne metode. For personer med mørk hud kan behandlingen gennemføres, men lysstyrken vil skulle sættes lavt og resultatet vil være mindre. Ved mørke hår og lys hud må man påregne minimum 8 behandlinger, på enkelte områder også flere. Efter 6-8 behandlinger vil man i gennemsnit finde 60-80 % reduktion af hårvæksten. For mænd er behandlingen ikke helt permanent, idet testosteronproduktionen gør, at mænd vil have lidt hårvækst hele livet igennem. Der må derfor påregnes vedligeholdsbehandlinger for at opretholde et tilfredsstillende resultat.. Ellipse behandlingen er skånsom og næsten smertefri. Behandlingen foregår ved brug af lys, som absorberes i det enkelte hårs farve. Lyset omdannes via farven til varme, en proces som ødelægger hårrodens evne til igen at producere hår. Hårfjerning med Ellipse foregår ved, at lyspulser med høj energi sendes ned gennem huden, hvorefter lysenergien afsættes som varme i hårsækkene. Hårsækkene bliver således “brændt af” og kommer ikke igen. Ved behandlingen mærkes en prikken i huden, men det er intet i forhold til den velvære du opnår ved at få fjernet generende mørke hår i ansigtet, på ryggen, under armene, på benene, i bikinilinjen eller tanga/brazil. For at opnå det fulde udbytte af en Ellipse-behandling skal man undgå at bruge andre hårfjerningsmidler en måneds tid før behandlingen (man kan dog barbere hårene). Det er ligeledes vigtigt, at man undgår at blive solbrændt før og under behandlingen. Efter Ellipse-behandlingerne vil din generende hårvækst være væk, og du vil føle dig bedre tilpas og mere velplejet end nogensinde før.

FØR                                                                               EFTER

FØR                                                                      EFTER

Hudforyngelse

De fleste kunne tænke sig at bevare et friskt og ungt udseende hele live igennem. Det er dog ikke så nemt, idet huden forandre sig med alderen. Når huden igennem længere tid har været udsat for sollys, udvikles alderstegn som pigmentforandringer, rynker, slap hud, udvidede pore og sprængte blodkar. Man kan ikke bremse hudens naturlige ældningsproces, men med Ellipse metoden kan man forbedre hudens struktur og udseende markant. Metoden benytter lys, som trænger ind i læderhuden (dermis) hvor der fremkaldes en ganske let og kontrolleret inflammation. Herved produceres vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens celler til at øge produktionen af collagen og Elastin. (Collagen og Elastin er de elastiske fibre, der giver styrke og smidighed til huden). Denne proces bevirker at huden kommer til at se yngre og friskere ud. Virkningen er dokumenteret ved kliniske forsøg, hvor collagen dannelsen øges med i gennemsnit 92 %, 2 til 3 dage efter behandlingen i forhold til hudens normale produktionshastighed af collagen. Denne produktion holder sig højere end normalt og falder løbende over de næste 2 til 6 måneder, indtil produktionen når normalniveauet igen. Der anbefales 3 behandlinger med 4-6 ugers interval. Herefter 1-2 behandlinger årligt for at vedligeholde Collagen produktionen. Soleksponering skal undgås minimum en måned før behandlingen. Selvbruner må ikke anvendes 10 dage før behandlingen. Ophold i solen skal foregå med solfaktor 30.

Karsprængninger i ansigt

Vind, vejr og sollys er medvirkende til, at mange med årene udvikler karsprængninger i ansigtet, specielt på næse og kinder, men de kan også ses ved hudsygdomme som Rosacea. Ved behandling af blodkar vil Ellipse-lyset optages af blodets røde farvestof, hæmaglobin, hvorved lysenergien omdannes til varme. Varmen ødelægger karvæggene og de beskadigede kar vil efterfølgende blive fjernet af kroppens reperationssystemer, og herved opnås den ønskede afblegning. Efter første behandling kan der ses en tydelig reduktion af karsprængningerne. Behandlingen er ikke smertefri, og hver lyspuls føles som en stærk prikkende varme, og der kan være en efterfølgende brændende fornemmelse. Huden i det behandlede område kan hæve og blive rød og varm. Ved hævelse anbefales det at ligge med hovedet højt de første nætter efter behandlingen. Især omkring øjnene kan hævelsen være mere udtalt. Dette ses specielt efter den første behandling, hvor mange kar ødelægges på én gang, og er derfor et tegn på at området er velbehandlet. Man skal regne med 1-3 behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat. (Reduktion på 80-90 %). Der behandles med 4-6 ugers interval. Soleksponering skal undgås minimum en måned før behandlingen. Selvbruner må ikke anvendes 10 dage før behandlingen. Ophold i solen skal foregå med solfaktor 30. Karsprængninger på ben behandles med Ellipse Multiflex – Nd:YAG Laser. Inden den første behandling får du undersøgt dine ben ved vores specieluddannet sygeplejersker. Hvis du f.eks. har åreknuder kan det være tilrådeligt at få opereret disse først, da der ellers er for stor risiko for, at du blot får nye karsprængninger, selvom du har fået en optimal behandling. Da fjernelse af kar på ben udføres med en ikke farvefølsom laser, kan denne behandling udføres året rundt.

FØR                                                                              EFTER

FØR                                                                      EFTER

Karsprængninger på ben

Karsprængninger på ben behandles med Ellipse Multiflex – Nd:YAG Laser. Inden den første behandling får du undersøgt dine ben ved vores specieluddannet sygeplejersker. Hvis du f.eks. har åreknuder kan det være tilrådeligt at få opereret disse først, da der ellers er for stor risiko for, at du blot får nye karsprængninger, selvom du har fået en optimal behandling. Da fjernelse af kar på ben udføres med en ikke farvefølsom laser, kan denne behandling udføres året rundt.

VISAGE KLINIK AARHUS

KONTAKT

Tlf. 86121544
Mail: kontakt@visageaarhus-klinik.dk 

Adresse: Vester Allé 6, 8000 Aarhus C

ÅBNINGSTIDER

Man-Fre: 10.00 – 18.00
Lørdag: 10.00 – 15.00

 

BETALING

Her kan du betale med Visa, MasterCard og MobilePay.